I Berlin er der mange skønne parker og pladser, og der er attraktioner, som kan opleves udefra uden at I skal stå i kø, betale entre og presse børnenes tålmodighed unødigt. Der er mange legepladser, svømmehaller og friluftsbade.
Her en række ting vi vil anbefale, hvis turen går til Berlin med Børn:
Berlins Naturhistoriske museum er verdens største og er over 200 år gammelt. Det første du møder når du træder ind på museet, er en brølende Allosaurus, den største kødædende dinosauer fra Jura-tiden, der står og byder velkommen. Museets samling indeholder mere end 30 millioner objekter indenfor zoologi, palæontologi, geologi og mineralogi. Så der er lidt at gå i gang med.
Læs mere om Museum für Naturkunde
Tag en tur op i glaskuplen på Rigsdagsbygningen (Reichstag). Det er gratis at komme op men du skal have reserveret tid i forvejen, og det kan du gøre online hjemmefra. Du skal først igennem en sikkerhedskontrol a la den du går igennem i lufthavnen, derefter kører du det første stykke op i elevator til en stor terrasse. Herfra kan du gå turen op i glaskuplen, som øverst har åbent til det fri og med en fantastisk udsigt over Berlin.
Læs mere om Rigsdagsbygningen.
Besøg grænseovergangen, der i sin tid delte øst og vest Berlin under Den Kolde Krig. I dag står der en kopi af skuret, som var grænseovergang, med grænsevagter som et symbol på delingen mellem østlandene og vestlandene, indespærring og frihed, kommunisme og demokrati. Børnene kan blive fotograferet med vagterne og få et minde om den kolde krig med hjem.
Læs mere om Checkpoint Charlie
På Ritter Sport museet kan børnene designe deres helt egne Ritter Sport chokolader. De kan vælge den type chokolade den skal laves ud af, og hvilke slags fyld de vil have i. Der er mange sjove typer fyld at vælge i mellem, f.eks. vingummibamser eller chili. Derefter går der ca. 30 min og så er deres Ritter Sport lavet. Museet har også en butik fyldt med Ritter Sport i alverdens afskygninger. Så mens børnenens Ritter Sport bliver lavet kan I gå i chokolade-amok i butikken.
Læs mere om Ritter Sport Museet
Mindesmærket består af 2.711 betonklodser i varierende højder. Det er bygget for at mindes de jøder, som det nazistiske styre slog ihjel under anden verdenskrig. Gangene mellem betonklodserne danner en labyrint, som er sjov både for børn og voksne at bevæge sig rundt i. Et underholdende sted for børn.
Læs mere om Holocaust monumentet
På Alexanderplatz står det 368 meter høje fjernsynstårn. Elevatoren drøner jer til tops på kun 40 sekunder. Heroppe er der en fantastisk 360° udsigt over hele Berlin. Det kan godt betale sig at købe billet på forhånd, da der ofte kan være mange besøgende og lang kø.
Læs mere om Fjernsynstårnet
I Mauerpark, som er anlagt hvor Berlinmuren tidligere har delt Berlin i øst og vest, er der om sommeren masser af liv. Der er koncerter, karaoke-arrangementer og masser af liv og Berliner stemning.
Loppemarked hver søndag
Om søndagen er der kæmpe loppemarked (Flohmarkt am Mauerpark), hvor der sælges både nye, nyere og gamle ting. Et rigtig sjovt og hyggeligt sted at gå på opdagelse. Der kan være rigtig mange mennesker, så hvis man har børn med kan det godt betale sig at komme tidligt.
Læs mere om Mauerpark
Det godt 1 km lange udendørsgalleri, er lavet på et stykke af den oprindelige mur, der holdt Berlin delt i øst og vest. Start ved Oberbaum Brücke, der ligger tæt ved Warschauer Straße station og fortsæt ned ad Mühlenstraße. Værkerne på muren er udformet af internationale kunstnere og byder på mange forskellige stilarter. Der er selvfølgelig en del af værkerne, der skildrer berlins fortid og som kan give god anledning til at snak med børnene om den del af Berlins fortid. Det er et udendørs gratis galleri.
Læs mere om East Side Gallery
Alle børn elsker pasta og pizza, så når sulten melder sig kan et besøg på Vapiano blive en succes. På Vapiano tilbereder kokken maden foran dig mens du ser på. Det giver lidt ekstra til oplevelsen. Maden er ganske fin og priserne er overkommeligt. Ved indgangen får du et plastikkort som du skal registrere dine køb på, og når du forlader restauranten skal du afregne for det du har spist og drukket.
Find Vapiano restauranter