Berlin har, som så mange andre storbyer, masse museer rundt om i byen. En del museer beskæftiger sig med 2. verdenskrig, den kolde krig og Berlin muren. Men der findes også mange andre spændende museer.
Museumsøen
Ikke underligt at Museumsøen, ved spree, er optaget på listen over Unescos Verdenskulturarv. På øen ligger de store museer i Berlins. Det er et fantastisk sted at gå på opdagelse i alverdens historie. På Museumsøen ligger der fem museer - Altes Museum, Neue Museum, Alte Nationalgalerie, Bodemuseum og Pergamonmuseum.
Andre museer i Berlin
Berlin har dog meget mere at byde på. På Currywurst Museum kan du få en historisk gennemgang af karrypølsens oprindelse, en sjov, anderledes og sanselig oplevelse. På Ramones Museum er der punkrock musikhistorie om bandet Ramones. Og er du til kunst er Hamburger Bahnhof et must ligesom Det Berlinske Galleri og Martin-Gropius-Bau er et gode bud på kunstmuseer der ofte har interessante udstillinger.