Rigsdagsbygningen i Berlin

Besøg rigsdagsbygningen og gå en tur op i glaskuplen

Rigsdagsbygningen er den næstmest besøgte attraktion i Berlin, kun overgået af Brandenburger Tor, som du kan se ned på fra kuplen. Du kan besøge Rigsdagen ganske gratis. Det kræver dog at du registrerer dit besøg på forhånd.

Glaskuppel og tagterrasse

Når du booker dit besøg, vælger du samtidig et tidspunkt for dit besøg. Der er meget sikkerhed forbundet med et besøg i bygningen, hvilket betyder at det er vigtigt at du husker billede-ID og du skal være forberedt på at skulle gennem et security-tjek, ligesom i lufthavnen. Det er dog muligt at registrere et besøg på stedet i besøgscentret, såfremt der er plads på dagen. Her skal du bare være forberedt på at du skal vente mindst to timer før du kan få adgang.

Når du er kommet ind i bygningen og kørt op med elevatoren, har du mulighed for at låne en audioguide, der fortæller om de historiske detaljer om bygningen, og udpeger de vigtige bygninger, du kan se fra tagterrassen, her har du nemlig en 360° udsigt over Berlin. Der findes også en mindre restaurant på tagterrassen, som har åbent 9:00-16:30 og igen 18:30-24:00.

På din vej ind i glaskuplen vil du i midten kunne se ned i bygningen, og på vej op i kuplen vil du komme højere og højere op, og derfor se mere af Berlin. Øverst i kuplen er der åbent til det fri, her kan du tage et hvil og nyde udsigten inden du bevæger dig ned i spiralen igen.

Åbent fra 8:00-24:00, dog er der enkelte dage, hvor der er lukket. Se bundestag.de for nærmere detaljer.

Registrér dig her

Historien om Rigsdagsbygningen

Nationalstaten Tyskland blev dannet i 1871 som Det Tyske Kejserrige med preussisk herredømme. Den nye Rigsdag manglede dog et sted at mødes, hvor der var plads til dem. Derfor blev der allerede i 1872 udskrevet en arkitektkonkurrence, for at få bygget en passende bygning. En vinder blev fundet, men ak, Rigsdagen kunne ikke få den grund de ønskede til deres bygning, og arkitekten fik aldrig mulighed for at tegne bygningen. Først i 1881 blev det muligt for Rigsdagen at købe grunden, og en ny arkitektkonkurrence blev udskrevet. Den blev vundet af arkitekten Paul Wallot. Grundstenen blev lagt i 1884 og bygningen stod klar til brug i 1894. Kuplen blev anset som et arkitektonisk mesterværk. 

Efter første verdenskrig abdicerede kejseren og Tyskland var nu en republik – Weimarrepublikken. Rigsdagen fortsatte med at samles i Rigsdagsbygningen indtil en måned efter den nazistiske magtovertagelse af Tyskland. I februar 1933 blev Rigsdagsbygningen sat i brand af nazisterne. Rigsdagsbygningen var symbolet på et politisk system, der var stik modsat den nazistiske ideologi. Derfor fik ruinerne lov til at forfalde under det nazistiske styre. 

Efter anden verdenskrig blev Berlin delt i øst og vest. Bygningen lå i Vest-Berlin, men Berlin havde ikke status som hovedstad for Vesttyskland (kun DDR), og det Vesttyske parlament mødtes i stedet i Bonn. Alligevel valgte parlamentet at restaurere bygningen i slut 1950’erne. Det var en ’lettere’ restaurering og kuplen, der var temmelig ødelagt, blev fjernet. I tiden efter blev bygningen dog kun brugt få gange til repræsentative møder. 

I 1991 besluttede Forbundsdagen at Berlin igen skulle være tysk hovedstad, og Rigsdagsbygningen skulle derfor atter lægge bygning til statsanliggender. Beslutningen vandt dog kun med 338 jastemmer over 320 nejstemmer. Både byen Berlin og bygningen fremstod fra begge sider som et symbol på resultatet af tysk demokrati. Et resultat, der bestod af to tabte verdenskrige. Den ene side (nej) ville skabe nyt demokrati i en anden by, hvor den anden side (ja) holdt på at tysk demokratis resultater ikke kun bestod af tabte krige. 

Den britiske arkitekt Norman Foster fik i 1992 opgaven med at restaurere bygningen. Men inden den omfattende restaurering påbegyndte fik den amerikansk-bulgarske kunstner Christo endelig (efter 24 års anmodninger) tilladelse til at indpakke Rigsdagsbygningen i stof. Kunstværket stod desværre kun i 14 dage, men åbnede for at bygningen som symbol på et samlet Tyskland genindfandt sig.

Alt i bygningen, bortset fra ydervæggene blev fjernet og i 1999 stod bygningen klar til indflytning. Den nye kuppel var ikke med i Norman Fosters oprindelige planer, der var ingen kuppel med i hans plan. Socialdemokraterne ville ikke have en kuppel og de konservative ville have den gamle kuppel opført igen. Derfor blev kompromiset en kuppel i glas, som leder tankerne hen på åbenhed og gennemsigtighed. Man kan som besøgende se ned på parlamentet gennem taget, og ud på Berlin gennem kuplens glas.