Oplevelser i Berlin - Berlin oplevelser
Aktiviteter i Berlin Arkitektur i Berlin Attraktioner i Berlin Street Art i Berlin Mad og drikke i Berlin Museer i Berlin Pladser og Parker i Berlin Shopping i Berlin Godt at vide om Berlin

Julemarkeder i Berlin

Skal du til den tyske hovedstad i løbet af december må du ikke gå glip af de mange julemarkeder i Berlin. Og helt ærligt - Det bliver nok også svært.


I slutningen af november skyder der julemarkeder op rundt i hele Berlin. På alle store torve og pladser kan du finde julemarkeder med hyggelige boder, der sælger kage, mad eller glühwein, og i flere boder kan du også købe dit glühweinglas med hjem. 

Et julemarked kan være det afbræk du lige har brug for mellem dine besøg på museerne eller midt i din juleshopping. Her kan du også finde julepynt, souvenirs og nogle markeder har boder med kunsthåndværk.

Julemarkeder i Berlin / Oplevelser i Berlin


Ved første øjekast kan du måske forledes til at tro at har du set et tysk julemarked, så har du set dem alle – Men det er ikke sandt. Læs her om en håndfuld, der ikke ligner hinanden: 

Mexikoplatz kan du finde et helt særligt kunsthåndværkermarked, hvor boderne med glühwein og mad er i mindretal. Her kan du finde den særlige og helt unikke julegave, det kan være et maleri eller et smykke. 
Læs mere her Julemarked Mexicoplatz 

Gendarmenmarkt er en smuk plads om sommeren og når julelyset indtager pladsen bliver den endnu smukkere. Her finder du de klassiske boder med mad, glühwein og julepynt. Men der vil også være underholdning i løbet af dagene, i form af bl.a. koncerter og børneunderholdning. 
Se mere her: Julemarked Gendarmenmarkt


Få en eventyrlig oplevelse når du tager på julemarked på Jagdschloss Grunewald. Renæssanceslottet er det ældste overlevende slot i Berlin og stemningen på julemarkedet tager dig tilbage til det syttende århundrede. Ud over alle de fine ting du kan finde i boderne, har du også chance for at møde Askepots stedmoder eller Hans & Grete. Vær opmærksom på at dette marked kun har åbent i weekenderne. 
Læs mere her Julemarked Jagdschloss Grunewald

Har du børn med til Berlin, er Adventiamo det ultimative julemarked for jer. Det her er børnenes julemarked. Her kan de bage deres egne kager, de kan kreere julegaver og selv sy en bamse. Ud over at være kreative kan de også opleve teaterforestillinger eller koncerter.
Tjek det fulde program her Julemarked Adventiamo 

Alexanderplatz finder du et traditionelt julemarked, og en skøjtebane. Så har du lyst til at vise dine færdigheder udi skøjteløb kan det her sagtens være stedet, og bagefter kan du få varmen med en glühwein og en kage.
Se mere her Julemarked Alexanderplatz

 

Andre julemarkeder i Berlin