Oplevelser i Berlin - Berlin oplevelser
Aktiviteter i Berlin Arkitektur i Berlin Attraktioner i Berlin Street Art i Berlin Mad og drikke i Berlin Museer i Berlin Pladser og Parker i Berlin Shopping i Berlin Godt at vide om Berlin

Gode badesteder i Berlin

Når den varme sommer rammer Berlin, kan det være rart at komme i vandet. Her er nogle gode badesteder i Berlin.

Gode badesteder i Berlin

I Berlin er der gode muligheder for at komme i vandet i løbet af sommeren. Her er udendørs pools og strande, hvor man kan bade i floder og søer.

Strandbad Wannsee

Berlins største og ældste badestrand, Strandbad Wannsee, er mere end 1200 meter lang og 80 meter bred. Strandbad Wannsee byder, udover strand og vand, på stort areal for solbadning, rutschebane, lejeplads og udlejning af strandstole og både. En rigtig badestrand med plads og tilbud til hele familien.
Læs mere om Strandbad Wannsee

Badeschiff Arena

I Treptow, ikke langt fra Oberbaumbrücke, finder du det mere alternative badested Badeschiff, der i den grad er med til at understrege Berlin som en kreativ hovedstad. En flydende pool, og dertil hørende beachbar. Her er der ydermere mulighed for at dyrke morgenyoga eller man kan leje bræt til stand op paddling. Bestemt en oplevelse værd.
Læs mere om Badeschiff Arena

Sommerbad Wilmersdorf

Sommerbad Wilmersdorf er et friluftsbad med plads til både voksne og børn. Der er 50 meters svømmebassin, Udspringertårn med mulighed for at springe fra tre, fem eller 10 meters højde. Her er et børneområde med bassin til børnene og trampoliner.
Læs mere om Sommerbad wilmersdorf

Sommerbad Kreuzberg (Prinzenbad)

Prinzenbad er et friluftsbad for både voksne der vil svømme og børn der vil lege i vandet. Der er både legeområde med vandrutchebane og 50 meters svømmebasin. U-bahn U1 går bogstavligt talt lige til døren - stå af på Prinzenstraße.
Læs mere om Sommerbad Kreuzberg (Prinzenbad)

Olympia Stadion svømmebassin

Tag en dukkert i det olympiske bassin fra OL i Berlin 1936. Bassinet ligger op ad det ikoniske Olympia Stadion hvor fodboldklubben Hertha Berlin i dag har hjemmebane og hvor der holdes stadionkoncerter. Der er en historisk stemning over Olympia Stadion svømmebassin.
Læs mere om Olympia Stadion svømmebassin


Find flere gode badesteder i Berlin på Berliner Bäder