Oplevelser i Berlin - Berlin oplevelser

Urban Nation
Street Art Museum i Berlin

I Schöneberg, tæt på Nollendorfplatz, ligger Street Art museet Urban Nation. Det er et museum, hvor gadekunst som graffiti, street art og instalationer fra en række internationale kunstnere, sammen med rekvisitter, videoer og historier er blevet samlet. Der er bred variation i værkerne, og kunstnerne bidrager med hver deres teknikker, budskaber og kunstneriske udtryk.

Urban Nation Street Art Museum i Berlin

Street art museum i to etager

Der er en del at se på de to etager som museet fylder. Så hvis du er typen der bliver fanget og imponeret af berlins flotte murals, graffitiværker og små sjove installationer som man møder på sin vej gennem byen, så bør du lægge vejen forbi Urban Nation.

Det er helt gratis at besøge museet, der har åbent alle dage (undtagen mandag) fra klokken 10 til 18.


 

Urban Nation Museum for Urban Contemporary Art

Bülowstrasse 7 · Schöneberg
Se på kort

Website