Torsdag slår vi hul på årets sidste sommermåned. Lad os håbe der kommer masser af sol. I weekenden er der, som altid, masser af både udendørs og indendørs oplevelser at give sig i kast med. Her kan du læse et par tips til oplevelser i Berlin den kommende weekend.
På Cecilienplatz bliver der vist Bohemian Rhapsody på storskærm. Kom med din egen strand- eller klapstop og se med. Det er ganske gratis at deltage. Inden filmen starter er der både mulighed for at købe en omgang barbecue og så er der mulighed for at få rørt benene til livemusik, når der spiller op til dans.

Fredag, lørdag og søndag bliver Karl-Marx-Allee mellem Strausberger Platz og Frankfurter Tor omdannet til en kæmpe ølfest – International Berlin Beer Festival. I år er det 23. gang festivalen løber af staben. Med øl fra 350 forskellige bryggerier skulle det være muligt at få slukket tørsten. Skål!

Sejlturen rundt på Spree er en sikker vinder for alle aldre. Det er altid hyggeligt at tage en slowliving sejltur, opleve Berlin fra vandsiden og blive vugget gennem byen en time eller to.
Er vejret til det kan du på de fleste både sidde på dækket. Ellers er der altid plads indenfor, hvor du kan få slukket tørsten eller stillet lækkersulten.

Arena Berlin slår i weekenden dørene op for Berlins årlige internationale Tattoo Convention. Flere hundrede tatovører fra hele verden kommer og viser deres skills. Der er konkurrencer og livemusik og så skal årets Miss Tattoo Berlin kåres.

Traditionen tro er der på søndag loppemarked i Mauerpark. Det er et loppemarkedet, hvor der sælges alt mellem himmel og jord. Lokale Berlinere har boder med loppesager, her sælges kunst, kunsthåndværk, solbriller osv. Du kan også finde både mad og drikke.
Og husk det er sommer så kl. 15 er der Bearpit karaoke
