Flohmarkt am Mauerpark er et loppemarked der byder på klassiske loppesager som gammel skrammel, gamle kameraer, vinylplader og antikviteter. Mellem loppeboderne er der kunsthåndværkere, fotokunstnere og upcomming berlinske brands.
Selv om her selvfølgelig er mange turister er der en dejlig Berlinerstemning. Hvis sulten eller tørsten melder sig er der rig mulighed for at købe både vådt og tørt. Der er en del boder og foodtrucks med et godt udvalg af mad- og drikkevarer. På loppemarked i Mauerpark er der noget for alle, om ikke anden så en rigtig berlineroplevelse.
I sommerhalvåret er der, om sødangen, også karaoke i Mauerpark. Musikken, der synges til, kommer fra en ombygget cykelvogn. Når der er godt vejr er der mange mennesker og ofte er det et meget medlevende publikum, der synger med på diverse klassikere. Meget underholdende.
Se video fra sommerkaraoke i Maurerpark herunder.